Bæredygtigt tøjforbrug

Projekt // Affald og ressourcer

Tøjet længe leve

Tøjspild og det bæredygtige tøjforbrug er et vigtigt og tilbagevendende tema i Miljøpunkt Østerbros arbejde. Tøjindustrien er nemlig en af de mest forurenende industrier i verden – både når det kommer til forurening, ressourceforbrug og CO2-udledning. Samtidig er vores forbrug af tøj et af de områder, hvor vi som borgere og forbrugere kan ændre vores vaner her og nu, og dermed markant nedsætte vores personlige klima- og miljøaftryk.

I Miljøpunkt Østerbro sætter vi fokus på tøj og bæredygtighed gennem f.eks. byttemarkeder og barselscaféer, samt underviser børn og unge i bæredygtigt forbrug og tøjspild gennem vores undervisningsforløb.

Sammen med Østerbro Lokaludvalg arrangerer vi også den årligt tilbagevendende ReFashion Festival, der i 2020 blev afviklet under temaet “Buy Less – Choose Well – Make it Last”.

ReFashion festival 2020 i Villa Kultur

Guide til en bæredygtig garderobe

Vi danskere er blandt nogle af de største (over)forbrugere af tøj og tekstiler i verden. Vi køber hver især omkring 10,2 kilo nyt tøj om året – og smider en stor del af tøjet ud igen, længe før det er slidt op. Ifølge en rapport fra Nordisk Ministerråd har 80 procent af det tøj, der smides ud og sendes til forbrænding, 80 procent af levetiden tilbage.

At elske mode, tøj og stil behøver dog ikke være uforeneligt med bæredygtighed. Men det kræver, at vi begynder at ændre på den måde, vi køber, bruger, plejer og videregiver tøj på. Og der er gode råd at hente for både minimalisten og storshopperen – og alle derimellem. Den gode nyhed er nemlig, at når vores forbrug er så enormt, så batter det meget hurtigt, når vi sadler om og ser vores tøjforbrug efter i sømmene.

Østerbroskrædder Karina Mott fortæller om faget og dets mange anvendelsesmuligheder til ReFashion festival 2020 i Villa Kultur

Hvorfor er det vigtigt?

De fleste mennesker har efterhånden hørt om, hvor skidt det står til for fabriksarbejdere i tøjindustrien i for eksempel Bangladesh, Cambodia og andre asiatiske lande, der er storleverandører af fast fashion til hele verden. En mindre gruppe har fået indblik i, at tøjproduktionen forurener, og at vi bør tænke os bedre om, før vi køber nyt tøj.

De færreste er nået til den erkendelse, at produktionen for længst har overskredet planetens grænser for, hvor meget vand og andre ressourcer man kan bruge – og hvor mange stykker tøj vi mennesker kan nå at købe, bruge og slide op om året.

Tøjproduktionen er vokset langt mere end størrelsen af jordens befolkning de sidste 20 år. Der produceres så meget, at nogle mærker vælger at brænde de helt nye usolgte overskudslagre. Markedet for brugt tøj, der sendes til andre lande er næsten mættet, så det nytter ikke at vi køber mere nyt og sender til udlandet. Genbrugsbutikker, loppemarkeder, Trendsales, DBA og Reshopper bugner med både nyt og brugt tøj – mange opgiver at få noget som helst for deres let brugte tøj og forærer det simpelthen væk. Derfor er vi nødt til at se på, hvordan vi bruger og forbruger tøj.

Hvis du vil vide mere om udfordringer i tøjindustrien, kan du se dokumentarerne ’The True Cost’ samt ’Dirty Fashion’ – de er i perioder frit tilgængelige på DR eller Netflix. Forbrugerrådet Tænk har også samlet en række artikler om tøjspild og bæredygtigt tøjforbrug under deres kampagne ‘Tøjet længe leve’. Læs artiklerne her.

Fast Fashion vs. Slow Fashion

Fast Fashion er et begreb, der beskriver modeverdenens høje tempo. Der går ofte kun 14 dage fra Fast Fashion butikker som H&M spotter en trend, til de selv kan have en kopi på hylderne. Der produceres store mængder tøj, hurtigt og billigt – ofte på bekostning af kvalitet, holdbarhed og mennesker.

Slow Fashion handler derimod om kvalitet frem for kvantitet. Det er en modtrend, der vægter at man bruger – og passer bedre på – det tøj man allerede har. Og mangler man et nyt stykke tøj, handler det om at gå efter tøj af høj kvalitet og med lang holdbarhed, evt. i et tidsløst design, der kan modstå modetrends.

Læs mere om de to begreber her

Projektet er støttet af

Læs også: