Miljøzoner trådt i kraft – men virker dit partikelfilter?

Luftforurening, Nyhed

Siden d. 1. oktober er det slut med at køre i gamle dieselbiler uden partikelfilter i København. Og det er et rigtigt skridt på vejen. Hvert år dør omkring 4000 danskere for tidligt som følge af luftforurening.

 

 

Men virker de partikelfiltre nu også som de skal, og kan man få det eftermonteret, hvis dieselbilen mangler det?

Sammen med Østerbro Lokaludvalg har vi bedt seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, Kåre Press-Kristensen, om at finde hoved og hale i, hvilke partikelfiltre, der virker, og hvad det betyder for luftkvaliteten. Hans budskab er klart: De fabriksmonterede, lukkede filtre fjerner en betydelig del af dieselpartiklerne, mens de eftermonterede filtre er åbne og nærmest har lige så lidt effekt som en køkkenrulle.

Desværre skelner lovgivningen ikke mellem lukkede og åbne filtre, eller for den sags skyld, om de virker eller ej. Så hvis du vil være med til at sikre ren luft i byen, og undgå at købe dig til en falsk tryghed med et eftermonteret filter, er det nu, du skal vinke farvel til din gamle dieselbil. Du kan læse et kort notat om miljøzoner og partikelfiltre af Kåre Press-Kristensen her: Miljønotat_Miljøzone_sep2023

Borgerforslag: Der er noget i luften

Sammen med en række andre organisationer, forskere og foreninger, støtter Miljøpunkt Østerbro derfor op om borgerforslaget ‘Der er noget i luften’, som beder politikerne om at forpligte sig på, at Danmark når under WHO’s anbefalinger for luftforurening inden 2030.

Se borgerforslaget her

 

 

Læs også:

Arrangement Nyhed

Åbent årsmøde i Miljøpunkt Østerbro

Kom og hør et spændende oplæg om 'velfærd inden for de planetære grænser' når Miljøpunkt Østerbro inviterer til åbent årsmøde tirsdag d. 19. marts kl. 17.00 i Kildevæld Kulturcenter. Til mødet kan du også høre mere om det lokale miljøarbejde, og hvordan du selv kan engagere dig i bestyrelsen fx.

Luftforurening Nyhed

Virker din emhætte?

I foråret 2024 vil Rådet for Godt Indeklima gennemføre detaljerede målinger af emhætter i 20 danske boliger i Storkøbenhavn. Du kan være med! Erfaringerne fra tidligere indeklimaprojekter viser nemlig desværre, at mange emhætter virker dårligt - eller bruges forkert. Og mados er en væsentlig kilde til skadelig luftforurening.

Seneste nyt

Instagram

Miljøpunkt Østerbro

Kulturcenter Kildevæld

Bellmansgade 3C

2100 København Ø

Tlf: 31 49 70 84

CVR: 31 51 62 50

Email: info@miljopunkt-osterbro.dk

Følg os

Nyhedsbrev